passage-of-time  ​Eksisteret siden 1986

denmark  Kunder over hele Danmark

icon  Leverandør af boltsvejseteknik

Boltsvejsning til mange formål

Boltsvejseprincippet blev opfundet af amerikaneren Ted Nelson under 2. Verdenskrig i bestræbelserne på at bygge de såkaldte "liberty skibe", der bragte forsyninger til de allierede, så hurtigt og effektivt som muligt.

Metoden kaldte han Stud Welding eller på dansk boltsvejsning. Produktionen af strømforsyningsaggregater samt bolte udviklede sig hurtigt til en storindustri. Metoderne udviklede sig til en stadig hurtigere og mere pålidelig boltsvejsning, som i dag omfatter kondensatorsvejsning, "stored arc", "short cycle" og "drawn arc".

Kondensatorsvejsning anvendes hovedsageligt i tyndpladebranchen, mens "stored arc" og især "short cycle" har bred anvendelse i automobilindustrien og stålindustrien. "Drawn arc", som er boltsvejsning med keramikring, har sin store udbredelse inden for skibsbygning, fabrikation af beholdere, forankring af stål/beton i byggeindustrien, samt inden for isolering i for eksempel kraftværksbyggeri.

Boltsvejsning med keramikring udføres normalt med manuelt betjente apparater, mens "short cycle" er velegnet til automatisering til for eksempel påbygning på robotter, der arbejder fuldautomatisk.​

Verdens største producent af boltsvejseapparater

I dag er NELSON verdens største producent af boltsvejseapparater samt svejsebolte til boltsvejsning.​

NELSONs program består af en række boltsvejseapparater, der dækker et svejseområde fra Ø 3-25 mm.​​

Sammen med et stort program i svejsebolte producerer NELSON således et komplet montagesystem, hvis største fordel i forhold til traditionelle montagesystemer ligger i en klar tidsbesparelse. Desuden opnår man god sikkerhed i fastgørelse af bolte.

Mere information om boltsvejsning

Vi tilbyder boltsvejsning og forhandler NELSONs produkter fra Kvistgård til Aarhus, Aalborg og i resten af Danmark og giver gerne professionel råd og vejledning omkring boltsvejsning og lignende produkter.

Ring på telefon 74 61 37 13 eller send os en e-mail på info@bramo.dk​ for at høre mere om, hvad vi kan tilbyde inden for boltsvejsning.​

​Kontakt os for et tilbud på boltsvejsning

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt
BRAMO ApS | Bøgeskovvej 6, 3490 Kvistgård | CVR: 40607528 | Telefon: 74 61 37 13  | E-mail: info@bramo​.dk